Whole Life – Whole System er WHO´s bud på en helhedsorienteret indsats som tager udgangspunkt i mennesker i stedet for systemer og strukturer.
Whole Life ser psykiske problemer i relation til hele livet og ønsker at de psykiatriske og øvrige systemer indrettes så de møder hele mennesker, - som lokale og gyldige borgere med færdigheder, behov og ekspertice i eget liv.
Menneskelig opblomstring inden for alle livets områder ses, som vejen til at komme sig – ikke kun behandlingen af psykiske problemer i sig selv. En person med psykiske problemer skal således støttes i at få et arbejde, få adgang til uddannelse, få sociale relationer, ordentlige boligforhold og en effektiv behandling. Medicin, samtaleterapi og værestedtilbud er vigtige elementer i at komme sig, men det er også vigtigt at kunne etablere og fastholde et tilfredsstillende hverdagsliv.
Psykiatrien skal derfor ikke kun se det enkelte menneske som patient, klient eller bruger, men som det personen også er – far, mor, kollega, kammerat, nabo, rejsemontør, teaterinteresseret, ung, gammel, hip hopper, politisk engageret osv. osv.
I praksis handler den helhedsorienterede tilgang om at skabe et samarbejde mellem forskellige sektorer i og uden for det psykiatriske system. Det er derfor en del af Whole Life tænkningen, at samarbejde med arbejdspladser, uddannelsessteder, foreninger, familie, venner, boligområder osv. Dette samarbejde skal etableres med udgangspunkt i, at det er den enkelte person, der skal kunne se sit liv som sammenhængende og meningsfyldt.
|